• Boligen er fundet

    Du skal oplyse ejendomsmægleren om, hvem der er din juridiske rådgiver i forbindelse med boligkøbet, og få indsat et advokatforbehold i købsaftalen inden underskrift.
    Demo
  • Møde

    Når vi har gennemgået alle sagens dokumenter, afholder vi et møde med jer – enten personligt, telefonisk eller via Skype.
    Demo
  • Advokatgodkendelse

    Nærværende handel kan godkendes på betingelse af, at:

    1. Den på ejendommen værende garage påføres bbr-meddelelsen
    2. Der udarbejdes allonge til tilstandsrapporten
    3. Der fremsendes ejendomsdatarapport, der ikke giver anledning til bemærkninger
    4. Andet…
    Demo
  • Udarbejdelse af skøde/berigtigelse

    Efter endelig godkendelse af handlen resterer berigtigelse og udarbejdelse af refusionsopgørelse.
    Demo
  • Når boligen er købt

    STORM Advokatfirma sørger for, at du får en løsningsorienteret rådgivning om de problemstillinger, der måtte vise sig ved din ejendom. Vi går med andre ord efter at få løst konflikten hurtigst muligt.
    Demo

Køb af andelsbolig

Reglerne omkring køb af andelsboliger er komplicerede. Det skyldes, at du reelt ikke køber en andelsbolig, men derimod gennem dit indskud bliver medlem af en forening, en andelsboligforening, der ejer en ejendom. Som medlem får du brugsret over en konkret del af ejendommen, som betegnes andelsboligen.

Da du bliver medlem af en forening, er det utroligt vigtigt at kende andelsboligforeningens økonomiske forhold, ligesom du skal have overblik over ejendommens vedligeholdelsesmæssige stand og din konkrete andelsboligs indretning og lovlighed mv.

Derudover er det vigtigt at gennemgå andelsboligforeningens vedtægter, da der fx kan være bestemmelser om, at man som køber hæfter personligt for andelsboligforeningens gæld.

Alle disse forhold er vigtige at få gennemgået inden et køb.

Svært at låne pengene?

Mange pengeinstitutter er tilbageholdende med at låne penge ud til køb af andelsbolig. Her kan vores gennemgang af handelsdokumenterne imidlertid være medvirkende til, at du får bevilliget de nødvendige lån.

Gennemgangen giver nemlig også pengeinstituttet et vigtigt overblik over andelsboligforeningen og den konkrete andelsbolig.

Kontakt os på telefon 7230 1205, og hør mere om, hvordan STORM Advokatfirma kan hjælpe dig, hvis du overvejer at købe andelsbolig.